Mad og drikke

Man skal som udgangspunkt selv sørge for mad i løbet af weekenden. Dog er der mulighed for fælles aftensmad og for lidt fællessnacks i pauserne.
NB! Der er et køleskab til eventuelle madpakker!

Fælles aftensmad lørdag: Ud over dagsprisen kan man vælge at betale sig til nem aftensmad lørdag. Vi regner med at bestille fra Chilimili, der bl.a. er leveringsdygtige i salater og sandwiches til en billig penge.
HVIS du ønsker at være med i en fælles madbestilling lørdag aften, så medbring kontanter, eller en smartphone med MobilePay. Vi bestiller først maden på dagen. 

Fællessnacks: Hvis vi får nok tilmeldte til at dække de basale udgifter, køber vi noget guf (fx frugt og kage) til fælles afbenyttelse i løbet af weekenden.

Kagebagere søges: Hvis du har lyst til at tage en kage med, så modtages den med kyshånd og alskens lovprisninger! Skrivning er en energikrævende disciplin, og især eftermiddagstimerne kan kræve et solidt sukkerrush, hvis arbejdsmoralen skal overleve. Skriv til Nanna (arrangør) på kontakt (snabela) nannafoss.dk, hvis du vil optages som kage-donor.

Madmuligheder i nærheden: Der ligger blandt andet en SuperBrugsen, en 7Eleven og adskillige bagere i meget overskuelig gåafstand fra Dansk Forfatterforening.

Drikkevarer: Vi sørger for kaffe og the, og der er vand i hanen. Andre former for drikkevarer må man selv sørge for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar