Hvem står bag?

OM HUF: 

Foreningen Håbefulde Unge Forfattere (HUF) blev stiftet i 2003 af fire unge, der ville skabe mulighed for at unge forfatterspirer kunne finde hinanden.

Foreningen har i skrivende stund over 100 medlemmer over hele landet. Man skal være under 30 år for at blive medlem.

Det er IKKE et krav at man er udgivet forfatter eller meget seriøs med sin skrivning. Man kan få lige akkurat dét ud af sit medlemskab, som man har lyst til.

Læs mere om HUF lige her, eller meld dig ind i foreningen her.


ARRANGØRERNE:

Skriveweekenden er arrangeret af Sofie, Nadia og 2 x Nanna.

Sofie Boysen har været medlem af HUF siden 2008. Hun har fået udgivet noveller gennem Science Fiction Cirklen, Kandor, Metrolitteratur, Håbefulde Unge Forfattere og senest Bokvennens krimikonkurrence. Til sommer glæder hun sig til at starte kandidaten i Litteraturvidenskab og Forfatterskolen for Børnelitteratur.



Nanna Telling har været medlem af HUF siden 2013 og er medlem af bestyrelsen. Hun har arrangeret flere ting for HUF allerede, bl.a. Faglig Fredagscafé. Hun skriver mest på hobbyplan og fordi hun ikke kan lade være og blev medlem af HUF, fordi det giver inspiration og motivation at skrive sammen med andre. Hun har desuden lige afsluttet sin kandidat i Psykologi og Kultur- og Sprogmødestudier på Roskilde Universitet.



Nanna Foss har været medlem siden 2011 og kan takke HUF for, at hun for alvor fik gang i skriveriet. Hun har været med til at arrangere flere skrivekurser og skriveferier for HUF. Nanna har fået udgivet et par noveller, og i oktober 2014 romandebuterer hun med første bind i en paranormal sci/fi-serie hos Forlaget Tellerup. Hun er desuden blevet optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur (årgang 2014-16).



Nadia Blankenstejner Jakobsen er en gammel Huffer, som med fornøjelse deltager i diverse arrangementer og har været med til at arrangere (det succesfulde!) årlige skrivekursus. Når hun skal skrive, lader hun sin fantasi sprede sine dragevinger og flyve til et fjernt land.




TAK TIL:
Arrangørerne vil gerne takke Dansk Forfatterforening, fordi vi må bruge deres smukke lokaler.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar